Læreplaner

Siden 1. august 2004 har det været et krav til alle dagtilbud at der, for at øge fokus på dagtilbuddets kvalitetsudvikling, skal udarbejdes en pædagogisk læreplan.

Denne pædagogiske læreplan skal sikre, at der arbejdes med læring på en systematisk, synlig og kvalificeret måde med fokus på barnets potentialer og kompetencer, så barnet rustes til at begå sig videre i livet.

Det er et krav, at læreplanen forholder sig til disse 6 hovedtemaer:

 

  • Personlige kompetencer.

  • Sociale kompetencer.

  • Sprog.

  • Krop og bevægelse.

  • Natur og naturfænomener.

  • Kulturelle udtryksformer og værdier.
     

Værdigrundlag
Udover læreplanstemaerne arbejder vi i SøLøVen også ud fra Friskolen Skallerups fælles værdigrundlag, som består af disse 4 punkter:

Dannelse og kvalificering ∙ Udsyn og indsigt ∙ At gøre sig umage ∙ At livet lykkes

Dette værdigrundlag vil ses integreret i vores læreplaner.
 

Vision
I SøLøVen udfordres alle børn, så de bliver så dygtige som muligt. Vi understøtter, at børnene får styrket deres læringsforudsætninger og potentiale, trives og udvikler sig til livsduelige mennesker, der vil opleve, at den viden og de kompetencer, de har opnået i SøLøVen, er brugbare og væsentlige for deres videre dannelse og uddannelse.
 

Barnesyn
Vi ser det enkelte barn som ligeværdigt, unikt og i besiddelse af en række færdigheder og udviklingspotentialer. Barnet udvikler sig og lærer gennem relationer til andre - såvel børn som voksne i et forpligtende fællesskab. De voksne omkring barnet / personalet møder barnet, hvor det er og med det udgangspunkt, at det enkelte barn er enestående.

Vi arbejder ud fra en bevidsthed om, at børn er nysgerrige, fantasifulde og skabende, at børn udforsker verden med åbent sind og har et medfødt instinkt for at lære.

 

Personlige kompetencer


Børns personlige kompetencer udvikles bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende.
Voksne, der engagerer sig i og ser børn, er vigtige for børns dannelse. Børn skal udfolde sig og afprøve deres potentiale og anerkendes herfor, hvorved selvværdet styrkes.
Børn skal opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer. Samtidig skal de også lære at se og agere i samspillet med andre og takle de konflikter, der kan opstå.
I SøLøVen bliver vi derfor et vigtigt væksthus for barnets personlige udvikling, et væksthus hvor ro, omsorg, tryghed og genkendelighed er vigtige grundelementer i hverdagen.
De trygge rammer er en af forudsætningerne for barnets senere selvstændige og selvtillidsfulde ageren på egen hånd og i nye relationer.
Barnet udfordres i deres Nuzo (nærmeste udviklingszone), så det får positive oplevelser og små sejre i hverdagen, hvorved barnet oplever, at livet lykkes.
 

Mål

  • At barnet udfolder sig som en selvstændig og stærk person med et godt selvværd og selvtillid

  • At barnet bliver selvhjulpent i forhold til alder og udvikling

  • At barnet oplever sig som en værdifuld deltager i fællesskabet
     

Metode

  • Vi møder barnet med en anerkendende grundholdning, det vil sige, at barnet mødes med ligeværd og respekt

  • Det enkelte barn bliver hørt, set, forstået og respekteret med den personlighed, barnet udviser

  • Vi vil motivere og støtte barnets evne til at tage initiativ og have mod på nye udfordringer

  • Vi vil som voksne være nærværende overfor det enkelte barn, som enkeltindivid og som en del af et fællesskab

  • Vi vil som voksne være tydelige, autentiske rollemodeller, hvor tale og kropssprog stemmer overens

  • Vi vil som voksne møde barnet med en empatisk evne og vilje til at se deres perspektiv og de bagvedliggende årsager til barnets reaktioner og handlinger
     

Aktiviteter / eksempler fra hverdagen

  • Vi har planlagte aktiviteter, men vægter ligeledes spontaniteten i hverdagen, der gør det muligt at følge barnets spor (dvs. at barnets leg og interesser i høj grad bliver udgangspunktet for læringsmiljøet)

  • Vi giver os tid til, at barnet kan øve selvhjulpenhed ved f.eks. at tage tøj af og på, dække bord, rydde op, spise selv - alt efter barnets udviklingsniveau. Vi øver og støtter barnet ved toiletbesøg og håndvask

  • Vi opfordrer til at gøre sig umage og roser barnet, når noget lykkes og opmuntrer til at prøve igen, når noget er en udfordring
     

Dokumentation

  • Whiteboardtavler i børnenes garderober - her skrives dagens aktiviteter og fokusområder

  • Facebook-opslag - her dokumenterer vi gennem billeder og tekst hverdagens aktiviteter og fokusområder

  • Ved projekter / temaer ophænges plancher, foto, læreplanstekst evt. udstilling af børnenes processer / produkter

  • Billeder / collage i børnenes mapper

  • Forældresamtaler - her følges op på det enkelte barns udvikling igennem barnets handleplan, hvor alle læreplanstemaer er dækket ind
     

Evaluering

  • Den pædagogiske praksis og konkrete aktiviteter evalueres løbende på stue- og personalemøder

  • Målene i den samlede læreplan evalueres én gang årligt (september / oktober) på henholdsvis personalemøde, bestyrelsesmøde og forældrerådsmøde

 

Sociale kompetencer


Barnet tilegner sig og udvikler sine sociale færdigheder i fællesskaber, socialt samspil og i leg med andre børn og voksne.
Det er vigtigt, at børn støttes i at udvikle konstruktive og nære relationer og venskaber. De sociale fællesskaber og dialogen giver børn erfaringer i at løse konflikter og i demokratiske processer.
Sociale kompetencer bliver nøglen til fællesskabet, og det sociale fællesskab er vigtigt for at udvikle egen identitet. Børnene bliver dannede, så de bliver værdsat i mødet med andre mennesker og kvalificerer sig til det videre liv.
I SøLøVen anses legen som en vigtig grundsten i barnets hverdag, idet legen er en forudsætning for at lære. Legen har stor betydning for udvikling af såvel de følelsesmæssige som de sociale kompetencer, idet børnene i legen skaber historier sammen og håndterer forskelligheder og uenigheder. Dette gælder både i den frie leg og i den målrettede organiserede legeproces, som bygges op på legens princip om lyst og motivation, så barnet ser en mening med aktiviteten.
I SøLøVen tager vi afstand fra mobning og drillerier. For at forebygge mobning har vi valgt at bruge Mary Fonden og Red Barnets materiale ”Fri for Mobberi”.
 

Mål

  • At barnet lærer at skabe kontakt og lege med andre

  • At barnet lærer at vise omsorg, tolerance, respekt og mod

  • At barnet udvikler empati og kan opfatte andres behov og følelser
     

Metode

  • Vi arbejder i børnehaven ud fra materialet ”Fri for mobberi” fra Red Barnet og Mary Fonden

  • Vi hjælper og opmuntrer børnene til at vise omsorg, tolerance, respekt og mod

  • Børnene gøres bevidste om, hvad en god ven er

  • Børnene gøres bevidste om, at der er forskel på at drille for sjov og for alvor

  • Vi opfordrer børnene til hjælpsomhed i hverdagssituationer

  • Vi vil prioritere tiden, så de voksne har mest mulig tid til at være intenst til stede i og en del af små børnegrupper

  • Vi skaber plads til fri leg og bevidst tilrettelagte legeprocesser

  • De voksne er tydelige autentiske rollemodeller

  • Personalet skal have en grundforståelse for principperne i ICDP (udvikling af relationskompetence ved hjælp af 8 samspilstemaer) - alle introduceres i feb. 2016
     

 

Aktivitet / eksempler fra hverdagen

  • Vi giver tid og rum til leg. Vi lader også børnene lege i fred og afbryder ikke legen unødvendigt

  • De voksne fungerer i hverdagen som guider, når børnene leger - det både på sidelinjen som observatører, men også som deltagere

  • Vi vil hjælpe børnene med at sætte ord på egne og andres følelser

  • I børnenes samspil sætter vi ord på intentionen og handlingen og henleder børnenes opmærksomhed på hinandens følelser og behov

  • Børnehaven holder bamsemøder, hvor vi bruger ”Fri for mobberi” plancher, samtaletavler, sange mm

  • Vi roser og viser anerkendelse, når barnet viser omsorg, tolerance, respekt og mod

  • Vi lærer børnene sociale spilleregler såsom at vente på tur, at stå i kø, at dele, at lytte, at svare, at sige goddag og farvel og at have bordskik. I planlagte aktiviteter træner vi også disse kompetencer

  • Vi lærer børnene at føle glæde ved aktiviteter, som er nødvendige for barnets udvikling, og som de ikke nødvendigvis vælger selv
     

Dokumentation

  • Whiteboardtavler i børnenes garderober - her skrives dagens aktiviteter og fokusområder

  • Facebook-opslag - her dokumenterer vi gennem billeder og tekst hverdagens aktiviteter og fokusområder

  • Ved projekter / temaer ophænges plancher, foto, læreplanstekst evt. udstilling af børnenes læreprocesser og produkter

  • Billeder / collage i børnenes mapper

  • Forældresamtaler - her følges op på det enkelte barns udvikling igennem barnets handleplan, hvor alle læreplanstemaer er dækket ind

  • I børnehaven udarbejdes et sociogram over alle 4-årige børn med fokus på relation. Det sker via iagttagelser, børneinterviews og barnets handleplan
     

Evaluering

  • Den pædagogiske praksis og konkrete aktiviteter evalueres løbende på stue- og personalemøder

  • Målene i den samlede læreplan evalueres én gang årligt (september / oktober) på henholdsvis personalemøde, bestyrelsesmøde og forældrerådsmøde

 

Sprog


Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere. Igennem sproget udtrykkes følelser, tanker, meninger og behov. Der er forskellige sprog, bl.a. talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog.
Børn skal støttes i at udvikle deres danske ordforråd, og her har børn brug for at møde voksne, der fortæller, sætter ord på og lytter til dem med forståelse og anerkendelse. Det er vigtigt at støtte børnene i at sætte ord og begreber på de oplevelser, de har i hverdagen. Når børnene mestrer at indgå i dialog, bliver de klogere på sig selv, på andre og på verden. Sproglige færdigheder er altså en indgangsdør til verden - en mulighed for at høste viden og erfaringer.
 

Mål

  • At barnet udvikler sit sprog og tilegner sig et passende ordforråd og udtale i forhold til alder og udvikling

  • At barnet kender SøLøVens normer omkring sprogbrug

  • At børnene lærer at bruge sproget til at udtrykke egne og forstå andres følelser

  • At børnene lærer at anvende sproget som redskab i konfliktløsning

  • At give børnene begyndende kendskab til skriftsproget

  • At børnene udvikler nysgerrighed og interesse for tegn, symboler, bogstaver og tal

  • At børnene kan og tør ytre sig i små og store grupper
     

Metode

  • Vi sikrer at børnene får mange oplevelser i og uden for institutionen

  • Vi prioriterer tid og nærvær til at lytte, svare og samtale

  • Vi er tydelige i vores kommunikation med barnet og er gode rollemodeller, bruger f.eks. ikke bandeord

  • Vi støtter barnet i leg og tale og hjælper dem med at sætte ord på handlinger, problemer og følelser

  • Vi bruger sprogpakkens understøttende sprogstrategier

  • Vi anvender ICDP - alt personale introduceres i feb. 2016

  • Vi sprogscreener ved behov

  • PPR kontaktes ved behov
     

 

Aktiviteter/eksempler fra hverdagen

  • Vi arbejder med rim og remser, sanglege og højtlæsning. I uge 7/2016 har vi en uge med fokus på læsning

  • Vi anvender dialogisk læsning, når vi læser sammen med børnene

  • Vi leger nye og gamle sanglege

  • Vi har fokus på bogstaver og tal - vi opfordrer børnene til at skrive deres navn og sætte ord på det, de tegner

  • Forældresamarbejde - tal med dit barn om det, det har oplevet (evt. ud fra SøLøVens Facebook-billeder)

  • Vi har samlingsstunder med børnene, hvor vi synger og samtaler

  • Vi bruger iPads til samtale med børnene om interesseområder

  • Vi bruger barnets mappe til refleksion og samtale med barnet

  • Vi brobygger - i mødet med de større børn udvides sprogforståelsen og sprogtilegnelsen
     

Dokumentation:

  • Whiteboardtavler i børnenes garderober - her skrives dagens aktiviteter og fokusområder

  • Facebook-opslag - her dokumenterer vi gennem billeder og tekst hverdagens aktiviteter og fokusområder

  • Ved projekter / temaer ophænges plancher, foto, læreplanstekst evt. udstilling af børnenes produkter

  • Billeder / collage i børnenes mapper

  • Ved opstart i børnehave laves en Bo Ege-test

  • Forældresamtaler - her følges op på det enkelte barns udvikling igennem barnets handleplan, hvor alle læreplanstemaer er dækket ind
     

Evaluering:

  • Den pædagogiske praksis og konkrete aktiviteter evalueres løbende på stue- og personalemøder

  • Målene i den samlede læreplan evalueres én gang årligt (september / oktober) på henholdsvis personalemøde, bestyrelsesmøde og forældrerådsmøde

 

Krop og bevægelse
 

Krop og bevægelse dækker over læring om og udvikling af kropsbevidsthed, sanser, sundhed, samt fin- og grovmotoriske færdigheder. Læreplanstemaet handler også om glæde ved, accept af og forståelse for egen krop, samt oplevelsen af at glæde sig over at være i bevægelse.
Vi vil derfor styrke børnenes fysiske sundhed, ernæring, hygiejne og bevægelse. Det er gennem brug af alle sanser, børnene tilegner sig viden om den fysiske, kulturelle og sociale omverden.
Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden - at føle livet lykkes. Vi vil styrke de motoriske færdigheder, muskelstyrke, udholdenhed og bevægelighed, hvilket i øvrigt også styrker børns forudsætning for at udvikle sig f.eks. til selvhjulpenhed og dermed selvstændighed.
Vi vil fremme børns lyst til bevægelse og sundhed gennem en bevidst tilrettelagt pædagogisk praksis, både hvad angår aktivitet, læringsmiljø, holdninger og adfærd.
 

Mål

  • At børnene oplever glæde ved at eksperimentere med og bruge kroppen, både finmotorisk og grovmotorisk

  • At børnene tilegner sig og udforsker omverdenen gennem alle sanser

  • At give børnene viden om deres egen krop og sundhed
     

Metode

  • Vi skaber motoriske rum / læringsmiljøer ude og inde

  • De voksne viser begejstring for fysiske aktiviteter

  • Børnene har adgang til finmotoriske redskaber

  • Vi vil støtte børnene i at få forståelse for egen krop og kropsbevidsthed, samt sætte ord på de forskellige kropsdele

  • Vi er bevidste om ikke at hjælpe børnene, når de godt kan selv
     

Aktiviteter / eksempler fra hverdagen

  • Daglige aktiviteter, planlagte og impulsive, hvor børnene har mulighed for at udvikle deres fin- og grovmotorik og deres styrke, koordination og balance

  • Vi bruger vores store naturlegeplads, hvor børnene cykler, løber, kravler, gynger og klatrer og boldbanen til løb og leg. På motions- og oplevelsesstien Synergivejen rundt om skole og hal bruger vi desuden vores sanser: vi ser på forskellige træer og smådyr, vi dufter til blomster, vi smager på bær, vi lytter til fugle, og vi mærker vind og vejr

  • Indenfor trænes grovmotorikken i hallen, i puderummet, på motorikbaner og på Bobbles

  • Vi præger børnenes finmotoriske udvikling ved at fordybe os i perler, puslespil, tegninger mm.

  • Vi laver frugtfad hver dag og dækker bord, hvor børnene i børnehaven bliver inddraget aktivt

  • Vi øver børnene i at blive selvhjulpne
     

Dokumentation

  • Whiteboardtavler i børnenes garderober - her skrives dagens aktiviteter og fokusområder

  • Facebook-opslag - her dokumenterer vi gennem billeder og tekst hverdagens aktiviteter og fokusområder

  • Ved projekter / temaer ophænges plancher, foto, læreplanstekst evt. udstilling af børnenes produkter

  • Billeder / collage i børnenes mapper

  • Forældresamtaler - her følges op på det enkelte barns udvikling igennem barnets handleplan, hvor alle læreplanstemaer er dækket ind
     

Evaluering

  • Den pædagogiske praksis og konkrete aktiviteter evalueres løbende på stue- og personalemøder

  • Målene i den samlede læreplan evalueres én gang årligt (september / oktober) på henholdsvis personalemøde, bestyrelsesmøde og forældrerådsmøde

 

Natur og naturfænomener

 

Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling, idet naturen udfordrer krop og følelser.
Udelivet styrker børns nysgerrighed for naturen og dens hemmeligheder, som bl.a. gerne skulle være medvirkende til at grundlægge et ansvar for miljøet.
Børnene skal have mulighed for at sanse, opleve, forstå og være i naturen på alle årstider.
I naturen hentes førstehåndsindtryk om dyr, planter og materialer.
En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar. Børnene får udsyn til den store verden og indsigt i, hvordan ting fungerer.
I SøLøVen vil børn og medlevende voksne sammen bruge naturen som et eksperimentarium og legerum og hente masser af viden om natur og naturfænomener.

 

Mål

  • Børnene bevarer deres naturvidenskabelige nysgerrighed og glæde ved at færdes i naturen

  • Børnene får igennem mange forskellige oplevelser kendskab til natur og naturfænomener og lærer at udvise respekt og tage ansvar for naturen

  • Børnene erfarer naturen med alle sanser og oplever den som kilde til viden og rum for leg, fantasi, oplevelse og udfordring
     

Metode

  • Vi udforsker naturen i fællesskab. De voksne er aktive og viser glæde, interesse og ansvarlighed for natur og miljø i hverdagen

  • De voksne er entusiastiske, nysgerrige på barnets tanker og følger barnets spor

  • Vi vil udnytte, at vi ligger midt i et meget afvekslende naturområde og tage på ture i nærområdet til f.eks. skov og strand

  • Vi vil give børnene mulighed for at sanse, føle, bygge, skabe, udforske og bearbejde det, de oplever i naturen
     

Aktiviteter / eksempler i hverdagen

  • Vi er så vidt muligt ude hver dag i alt slags vejr. Vi taler om de forskellige typer vejr og forskelle på årstiderne

  • Vi går ture i vores nærområde, hvor vi ser/snakker om landbrugsredskaber, vindmøller, skov, mark, dyr etc.

  • Vi sørger for, at børnene får sansemæssige oplevelser. På vores legeplads kan børnene få fingrene i jorden, lege med vand, klatre i træer, gemme sig i det høje græs eller imellem træerne

  • Vi sanseoplever på oplevelsesstien Synergivejen - her finder vi forskellige træer, buske, bær og fugle

  • Vi tager med vores bus til strand, skov, plantage mm.

  • Vi samler og bruger naturmaterialer til kreative aktiviteter

  • Vi giver børnene gode vaner i forhold til natur og miljø, sparer på ressourcerne (vand, sæbe, papir). Vi gør børn bevidste om, hvad der hører til i naturen og samler f.eks. skrald op, der ligger på legepladsen

  • Vi bruger opslagsbøger og internettet til at søge viden sammen med børnene
     

Dokumentation

  • Whiteboardtavler i børnenes garderober - her skrives dagens aktiviteter og fokusområder

  • Facebook-opslag - her dokumenterer vi gennem billeder og tekst hverdagens aktiviteter og fokusområder

  • Ved projekter / temaer ophænges plancher, foto, læreplanstekst evt. udstilling af børnenes produkter

  • Billeder / collage i børnenes mapper

  • Forældresamtaler - her følges op på det enkelte barns udvikling igennem barnets handleplan, hvor alle læreplanstemaer er dækket ind
     

Evaluering

  • Den pædagogiske praksis og konkrete aktiviteter evalueres løbende på stue- og personalemøder

  • Målene i den samlede læreplan evalueres én gang årligt (september / oktober) på henholdsvis personalemøde, bestyrelsesmøde og forældrerådsmøde

 

Kulturelle udtryksformer og værdier


Kultur er udtryk for menneskets forståelse og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi definerer vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder.
Børn har et klart blik for kulturelle udtryksformer. Jo mere varieret børn får lov til at udfolde sig og jo flere kulturelle møder, de oplever, jo mere bredspektret bliver også deres opfattelse af såvel verden, andre mennesker som deres egne muligheder og potentialer.
Når børn f.eks. tegner og maler, udtrykker de tanker og følelser og sætter sig spor i verden. Oplevelser af kunst og kultur inspirerer børn, udvikler deres kreativitet og evne til selv at skabe noget nyt.
Når børnene præsenteres for andre udtryksformer og kulturer (har udsyn), udvikles de til hele, nysgerrige og tolerante mennesker med indsigt og forståelse for, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være vidt forskellige.
Vi tror på, at børn her igennem bliver bevidste om, at verden og livet er fantastisk og langt større end dem selv.
 

Mål

  • At børnene får indblik i de danske traditioner

  • At børnene bliver præsenteret for og får lov til selv at møde og afprøve forskellige kulturelle og kunstneriske udtryksformer
     

Metode

  • I den pædagogiske planlægning sikrer vi, at vi laver varierede aktiviteter.

  • Vi lærer børnene om de danske traditioner, f.eks. jul, fastelavn og påske

  • Vi er åbne overfor børns nysgerrighed og hjælper dem med at finde svar

  • Vi er åbne overfor de forskellige værdier og kulturelle traditioner, børnene har med hjemmefra

  • Vi er åbne og anerkendende overfor andre kulturer

  • Vi vil overfor forældrene annoncere kulturelle arrangementer i området (børns møde med kunsten, børnegudstjenester, juletræsfest og idrætsweekend mm.) og hvis arrangementerne ligger i SøLøVens åbningstid, deltager vi, hvis muligt, med børnene i disse arrangementer
     

 

Aktiviteter / eksempler fra hverdagen

  • Vi tager på udflugter, der giver nye indtryk, f.eks. til biograf, teater, bibliotek og forskellige kunstneriske arrangementer

  • Vi holder samling, hvor vi læser højt, synger og laver sanglege

  • Vi deltager i morgensamling på skolen

  • Vi fejrer de danske højtider, f.eks. jul, fastelavn og påske og holder ved danske traditioner som at holde børnenes fødselsdage

  • Vi synger med og for børnene, de almindelige og kendte børnesange og give dem kendskab til brugen af forskellige musikinstrumenter

  • Vi lader børnene udforske brugen af forskellige materialer, såsom maling, ler og genbrugsting, der kan udfordre deres kreativitet og fantasi

  • Vi har emner om andre lande og kulturer, blandt andet vil vi i børnehaven i foråret 2016 have fokus på Cuba, idet vi har 2 børn, hvis mor stammer fra Cuba

  • Vi vil sørge for, at der er litteratur til rådighed, der giver børnene en naturlig lyst til at læse og fordybe sig i bøger og herigennem få viden om den verden, de lever i
     

Dokumentation

  • Whiteboardtavler i børnenes garderober - her skrives dagens aktiviteter og fokusområder

  • Facebook-opslag - her dokumenterer vi gennem billeder og tekst hverdagens aktiviteter og fokusområder

  • Ved projekter / temaer ophænges plancher, foto, læreplanstekst evt. udstilling af børnenes produkter

  • Billeder / collage i børnenes mapper

  • Forældresamtaler - her følges op på det enkelte barns udvikling igennem barnets handleplan, hvor alle læreplanstemaer er dækket ind
     

Evaluering

  • Den pædagogiske praksis og konkrete aktiviteter evalueres løbende på stue- og personalemøder

  • Målene i den samlede læreplan evalueres én gang årligt (september / oktober) på henholdsvis personalemøde, bestyrelsesmøde og forældrerådsmøde

 

Børn med særlige behov


Nogle børn har, af fysiske eller psykiske grunde, behov for på nogle områder at blive taget særligt hensyn til. Det er vigtigt, at disse børn bliver observeret og udredt, så vi sammen med forældre og andre professionelle inden for børneområdet kan tilgodese deres behov og støtte dem i deres udvikling. Disse børns udvikling og læring skal, ligesom andre børns, konstant udbygges og udvides indenfor nærmeste udviklingszone.
Til børn med særlige behov forsøger vi at skabe rum til ekstra indsats, så der er mulighed for at arbejde med et enkelt barn eller en mindre gruppe for at få de bedste muligheder til at støtte og udvikle barnet.
Vi bestræber os på, at fælles aktiviteter bliver planlagt, så alle børn inkluderes i fællesskabet.
Det er vigtigt for os, at livet lykkes for alle børn uanset hvilke forudsætninger de har.
 

Mål

  • Alle børn får mulighed for at udvikle sig optimalt med de ressourcer vedkommende besidder

 

Metode

  • Vi er bevidste om at spotte børn med særlige behov, så vi kan hjælpe dem så tidligt som muligt

  • Kollegialt deler vi viden og bekymringer og forsøger at lave en strategi, og hvis det er nødvendigt, henter vi hjælp fra PPR eller andre rådgivningsinstanser

  • Vi har en anerkendende tilgang til barnet og familien

  • Vi har et tæt samarbejde med forældrene

  • Vi har fokus på barnets ressourcer/styrker som kommende udviklingsmuligheder

  • Vi planlægger aktiviteter med udgangspunkt i den børnegruppe, der er i institutionen
     

Aktiviteter / eksempler på hverdagen

  • Vi har dagligt fokus på børn med særlige behov

  • Vi prioriterer at arbejde i mindre grupper, hvis dette er optimalt

  • Vi forbereder børnene på hverdagen - skaber genkendelighed og rutiner, bruger f.eks. piktogrammer, hvis dette skønnes optimalt
     

Dokumentation

  • Vi laver observationer, udarbejder handlingsplaner og følger op på disse
     

Evaluering

  • Vi evaluerer løbende på stue- og personalemøder, hvor der følges op på det enkelte barns udvikling igennem barnets handlingsplan